Creating light for a better life takket være skiftet til genanvendt aluminium

At opnå Net Zero CO2-udledning i vores produktionsaktiviteter inden 2030 er en topprioritet for Glamox, og vi er meget engagerede i at nå dette mål. Vi leder konstant efter nye måder, at reducere vores eget og kunders CO2-aftryk. Vi har derfor påbegyndt skiftet fra nyt til genanvendt aluminium i nogle af vores populære belysningsarmaturer til det professionelle byggemarked. Med vores nye C80 G2-armaturer, har vi allerede gennemført den planlagte ombygning, og forbereder os på at udvide den til andre armaturfamilier.

Genanvendt aluminium skabes ved omsmeltning af metalskrot - en mindre omkostnings- og energikrævende proces end at fremstille nyt aluminium ved at elektrolysere aluminiumoxid, som først skal udvindes fra bauxitmalm og derefter brændes. Ved at skifte til genbrugsvarianten af råmaterialet i C80 G2-armaturerne, var vi i stand til at opnå betydelige besparelser på 546 tons CO2-ækvivalent. 

“Vi har allerede implementeret planen om, at skifte til genanvendt aluminium i fremstillingen af vores populære C80-armaturer. Dette har resulteret i en reduktion på 63% i CO2-ækvivalenter, sammenlignet med at bruge nyt aluminium i disse profiler,” forklarer Birger Holo, teknisk direktør i Professional Business Solutions hos Glamox. "Vi vurderer, at vi med to nye produktlinjer vil spare i alt 1000 tons CO2-ækvivalenter om året, hvilket svarer til mængden af kulstof, der bindes af næsten 1200 hektar skov om året."

Det er planlagt, at Glamox C35 og C95 LED-armaturer skal være de næste produkter, der slutter sig til Glamox C80 G2-armaturer og produceres af genanvendt aluminium. Alle tre produktlinjer er fremstillet i Keila, Estland. Tilsammen står de for omkring 400.000 solgte produkter om året, hvortil der i alt bruges 300 tons aluminium.

“Vi har stadig meget arbejde at gøre, men vi er forpligtet til at hjælpe vores kunder med at reducere deres CO2-aftryk og opnå Net Zero drift inden 2030. Det er ikke nok at tilbyde energieffektiv LED-belysning, vi skal også sikre, at alle aspekter af vores drift og forsyningskæde minimerer vores miljøpåvirkning," sagde Viktor Söderberg, Business Development Director og leder af Glamox' bæredygtighedsprogram.