“Vores hovedmål var at designe et elegant armatur, der egner sig til forskellige bordarrangementer. Vi fulgte Bauhaus-principperne, hvor form følger funktion, og den skandinaviske designtradition, der kombinerer intuitiv funktionalitet med subtil æstetik, rene linjer og en slank profil kombineret med kantbelyste LED-paneler," siger Hans Bleken Rud, industriel designer og ansvarlig for Luxo Adapt hos Glamox. ”Slutresultatet er et slankt, fritstående kontorarmatur med færre pærer og ledninger, der tilpasser sig brugeren - ikke omvendt."
Andreas Murray arbejdede på designet sammen med Hans Bleken Rud. Andreas Murray er industriel designer hos Permafrost, det prisvindende designstudie i Oslo.
Luxo Adapt-serien har et minimalistisk design og er udviklet med fleksibilitet i tankerne. Armaturerne fås i sort, grå og hvid og tilbyder forskellige muligheder for styringer, sensorer og justerbare eller faste farvetemperaturer. Et kontrolpanel på masten tillader uafhængig styring af downlight og uplight. Adapts uplight oplyser loftet, som så reflekteres tilbage til områderne nedenfor. Dette reducerer behovet for dedikerede downlights, mens det stadig opfylder EU-kravene.