Et mere tilgængeligt Glamox med et skarpere look

Glamox-koncernen har fornyet sin eksterne profil: en renoveret hjemmeside, et opdateret logo og en ny visuel identitet. I stedet for at signalere en større ændring i strategi eller position, bekræfter ændringerne Glamox’ etablerede position, som en førende leverandør af bæredygtige belysningsløsninger til det globale professionelle marked.

Professionelle belysningsløsninger er som de fleste ting i livet. Det handler i bund og grund om mennesker. Uanset om det er i et produktionsanlæg, et fiskefartøj eller i en kontorbygning, skal belysningen gavne mennesker og forbedre arbejdsforhold og trivsel. Denne grundholdning har inspireret Glamox’ nyskabte vision: Creating light for a better life. Denne vision danner grundlaget for den nye hjemmeside og visuelle profil. 

 

En bedre brugeroplevelse 

Glamox har gennem de seneste år etableret en digital platform for at optimere driften og servicen for sine kunder. Dette arbejde er nu kulmineret i lanceringen af en ny hjemmeside. Den nye hjemmeside er designet til at være informativ og inspirerende. En ambition har været at gøre Glamox mere tilgængeligt, så brugerne nemt kan navigere og finde det, de leder efter, hvad enten det er produkter, dokumentation eller rådgivning om belysning. 
 

Digitale initiativer har være en nøgleprioritet for Glamox de seneste år, udtaler Rune Marthinussen, Adm. Direktør i Glamox. – Hele vores værdikæde er nu digitaliseret for at kunne betjene vores kunder mere effektivt. Lige så vigtigt er det, at gøre det nemt for kunden at vælge en bæredygtig løsning. Vores hjemmeside er en integreret del af disse bestræbelser.

 

Opdateret visuel identitet 

Mest fremtrædende i den opdaterede visuelle identitet er det nye logo. Selvom det klart er baseret på den tidligere version, virker det enklere og lettere. Samlet set er den nye identitet meget bedre tilpasset digital brug.


Den sidste ændring af vores logo blev foretaget i 1982, for næsten 40 år siden, siger Nina Andresen Hol, Marketing Manager hos Glamox.Så en opdatering var virkelig på tide. Alligevel understreger vi, at forandringen er en evolution snarere end en revolution.