"Det fysiske miljøs indvirkning på elevers indlæringsproces"

Professor Peter Barrett er professor emeritus fra Salford University’s School of the Built Environment, adjungeret forsker på Oxford University's Department of Education og strategisk konsulent inden for design af skoler. Vi talte med ham om hans spændende forskning inden for design af skoler og den vigtige rolle, belysning har for akademisk læring.

Ifølge professor Barrett involverer de fleste undersøgelser omkring design af skoler et eller andet aspekt af emnet. Men professor Barrett og hans team så på alle aspekter samtidig og på deres samlede indvirkning. Resultatet var, at de fandt bevis for, hvad der kendetegnede 'et optimalt læringsmiljø'.

 

portrett_fullvidde_blank.jpg

Professor Peter Barrett

 

Sundt, stimulerende og individualiseret
Vi spurgte ham, hvordan han ville definere et godt skolebygningsdesign, og hvordan det ville påvirke den læring, der finder sted der.


Professor Barrett svarede, at for at understøtte læring skulle stedet være ‘sundt’ (eller ‘naturligt’), ‘moderat stimulerende’ og skabe en ‘individualiseret' kontekst, hvor man følte et vist ejerskab. Det er svært at gøre alle disse ting rigtigt samtidig, da de kan være modstridende, men sammen kan de have en stor indvirkning på læring.


“Ud fra vores HEAD (holistic evidence and design) undersøgelse, som blev finansieret af Storbritanniens Engineering and Physical Sciences Research Council, var hovedresultaterne, at variationerne i de fysiske rammer på skolen forklarer 16 % af variationerne i læringsforløbet på et år for de 3.766 børn i de 153 klasseværelser, der blev undersøgt. Det er en stor indvirkning".

 

Medvirkende faktorer
Hvis man ser på stort set hvilket som helst aspekt alene, f.eks. luftkvalitet eller belysning, kan man ifølge professor Barrett finde sammenhæng og indikationer. Men det kan være vildledende, da alle faktorer interagerer og konkurrerer med hinanden. Så det er vigtigt at se på alle faktorerne sammen, hvilket også er den måde, vi normalt oplever steder på.


“Derefter skal man tage hensyn til kendetegnene ved de enkelte børn. Hvis man ikke gør det, ødelægger det alle analyserne", tilføjede han.

 

Kan belysning bidrage til bedre læring, og hvis ja, hvordan?
Professor Barrett sagde, at ca. en femtedel af indvirkningen på de 16 % skyldes belysningsproblemer. Han uddybede med, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem dagslys og kunstigt lys. “En vis mængde dagslys er godt, fordi det giver os tidssans. Men der skal heller ikke være for meget lys. Man får blændings- og andre problemer". Vi var nysgerrige efter at vide, hvordan han udledte den viden.


Professor Barrett svarede: “Vi har specifikke og ret enkle måder at måle belysning på såsom vinduernes størrelse, og hvilken vej de vender. Og kvaliteten og antallet af armaturer og deres fordeling. Vi brugte disse belysningselementer som et led i vores multi-level modelling (en slags regressionsanalyse) for at finde ud af vægtningen af hver faktor i forhold til læringsforløbet".

 

Er der nogen udfordringer i at implementere Human Centric Lighting på undervisningsfaciliteter? I bekræftende fald, hvordan tror du, vi kan overvinde dem?


Professor Peter Barrett sagde, at det ikke er så vanskeligt at opnå en rimelig standard. Man skal bruge ‘up-to-date armaturer’, ‘rigeligt af dem’, ‘lokalt styret’, ‘utildækkede vinduer’, ‘brugervenlige persienner’.


“Udover det helt basale vil der være mulighed for at forbedre miljøet yderligere med mere sofistikerede virkemidler såsom dynamisk belysning eller brugen af farve eller omhyggeligt placerede lyskilder osv.".

 

Udfordrende at skabe opmærksomhed
At skabe mere opmærksomhed omkring betydningen af at skabe et ideelt fysisk læringsmiljø kan ifølge professor Barrett være en stor udfordring. Det er, fordi "lærere bombarderes med masser af information, og da de mangler penge, er det svært at gøre noget, men der er ægte vilje til at gøre, hvad der måtte hjælpe".


“Vi har gjort informationen så bredt tilgængelig, som vi kunne. Designere og lærere har taget det til sig med stor entusiasme. Folk har snakket om det på Twitter og brugt case studies fra vores website. Vi har modtaget god feedback. Mange af disse ting er ret nemme at gøre. Men så er der designaspektet. Nogle virksomheder som IBI, som finansierede vores pilotundersøgelse, har nu udarbejdet generiske design. De bruges til at bygge nye skoler".


Professor Peter Barretts forskning bekræfter, at stimulering, individualisering og naturlighed (eller SIN) har en stor indvirkning på enhver, uanset hvor de er.

 

Læs mere om professor Barretts forskning

 

En Human Centric Model
Vi spurgte professor Barrett, om der var nogen områder i den analytiske model, der krævede flere undersøgelser og udvikling?

Han svarede: “SIN modellen er meget robust. Den handler ikke kun om børn. Det er en human-centric model baseret på bred forskning med brug af mange forskellige kilder. Den er velegnet til kontorer, hospitaler og hvor som helst, hvor der er mennesker. Fordi vi taler om, hvordan de reagerer over for ting". I henhold til undersøgelsen er spredningen af faktorer 50% i det naturlige område, som er varme, lyd og luftkvalitet. Og 50% er individualitet og niveauet af stimulering.

Professor Barrett mener, at hovedområdet, hvor der kunne foretages flere undersøgelser er layout og den fleksibilitet skolerne tilbyder, samt undervisningsmetoder og lærertyper og ideen om et produktivt ‘fit’ mellem disse to aspekter.

Han foreslog, at belysningsbranchen kunne hjælpe med at skabe den nødvendige fleksibilitet med hensyn til, hvordan vi bruger rum, ved hjælp af lys: “Man kunne for eksempel ændre et rum meget hurtigt ved at skabe små områder med lys".

Et andet undersøgelsespotentiale kunne være det taktile som typen af overflader, rå eller glat, naturlige materialer osv.