Det belysningsprojekt, som Glamox har udført hos St Olavs Hospital i Trondheim, Østmarka, er baseret på netop disse undersøgelser - med særligt fokus på at anvende lyset til behandlingsformål. Til dette projekt var der behov for HCL-belysning, som efterligner sollyset om dagen og derved tilfører øget energi til patienterne. Fra kl. 18 skifter lyset så til et orange lys, så patienterne danner mere melatonin. Dette har en beroligende effekt, så patienterne bliver mindre hyperaktive og derved får en bedre søvn.
Størstedelen af belysningen i patientværelser skal være indbygget og robust nok til at kunne forhindre skader. Denne belysningsform har såkaldte anti-ligature egenskaber, som skal beskytte patienterne mod at komme til skade. Der må f.eks. ikke kunne hænges materialer ned fra lamperne med udragende genstande eller være skadelige dele i lyset eller andet udstyr med skarpe genstande, som patienten kan bruge til selvskade. Det er meget vigtigt, at belysningsløsningen har en tilstrækkelig høj IK-klasse (mekanisk beskyttelse mod ydre påvirkninger) samt nogle robuste produkter med stærke ophængningspunkter, buede kanter og manipulationssikre fastgørelsesskruer.