Lysdesignet i disse fællesområder kan både være flot og praktisk på én og samme tid. Belysningen i modtagelsesområdet bør være ca. 100 lux, så man kan vænne sig til belysningen, når man går ind og ud af bygningen. I receptionen bør der være et højere belysningsniveau på min. 300 lux. Derudover bør der anvendes specialbelysning for at kunne fremhæve særlige arkitektoniske detaljer.
Belysningsniveauet i elevatorområder skal bestemt ikke undervurderes, da det er vigtigt, at man nemt kan identificere og genkende andre menneskers ansigter. Belysningsniveauet uden for elevatoren skal være min. 100 lux. Det gælder også for belysningen inde i elevatoren, men her bør ensartetheden være større.
Diffust lys, som er skabt via opalafskærmning, giver en diskret og ensartet belysning. En yderligere fordel ved denne almene belysningsform er den lave blænding – især for de patienter, som transporteres i hospitalssenge. Punktbelysning kan tilføre elevatorområdet en behagelig og venlig atmosfære. Derudover kan vægge og malerier fremhæves via asymmetrisk lys.
Bevægelsesdetektering vil muligvis ikke medføre de helt store energibesparelser i et 24/7-miljø som f.eks. i elevatorområder på et hospital. Men det er dog stadig en fordel at installere belysning med integreret dagslys- og/eller bevægelsessensorer samt LED-nødlys for at optimere sikkerhedsniveauet.
Som alternativ til elevatorer skal trappegange både være sikre, praktiske og brugervenlige. Den mest optimale belysningsløsning kan tilføre disse områder en behagelig og tryg at atmosfære. Sikkerheden har topprioritet for at kunne forhindre ulykker og farlige situationer for alle brugere –ikke kun for personer med funktionsnedsættelser.
Først og fremmest skal hvert eneste trappetrin altid være synligt – dette har allerhøjeste prioritet inden for trappebelysning. Belysningen skal være på min. 100 lux og skal indstilles, så der skabes bløde skygger, der tydeligt angiver omridset af hvert enkelt trappetrin og skaber en optimal rumopfattelse. Der skal tages særligt hensyn til kontrasterne på trinnene, f.eks. ved at bruge forskellige farver i trappens design. Oplyste vægge giver ligeledes en følelse af sikkerhed.
Korridorer
Korridorer inden for sundhedssektoren tjener primært to formål: For det første fungerer de som ruter mellem lokationer, og for det andet er de et orienteringsmiddel. En veludviklet belysningsløsning skaber en tydeligt markeret vej for patienter, personale og besøgende - både om dagen og om natten.
Lyset optimerer opfattelsen af rummet og giver en følelse af sikkerhed og tryghed. Om dagen bør det gennemsnitlige belysningsniveau være 200 lux på hospitalsafdelinger, hvor korridorer benyttes til navigering samt til arbejdsstationer og siddegrupper. Normalt kræver korridorer til almindelig transport 100 lux. Og natten kan belysningsniveauet reduceres til 50 lux.
Da patienter jævnligt transporteres gennem disse fællesområder i hospitalssenge, skal der være god afblænding. Derudover skal hele korridorområdet fungere som en såkaldt tilpasningszone - f.eks. ved at hjælpe folk med at tilpasse sig, når de kommer fra belysningen i modtagelsesområdet til en sengestue med fuldt dagslys.
For at folk skal kunne færdes sikkert, skal korridorbelysningen være klar, men uden blænding og hårde skygger, da svagtseende kan mistolke markante, lange skygger som trin eller forhindringer Gode luminanskontraster bør anvendes i overensstemmelse med de gældende standarder for belysning til hospitaler og sundhedsfaciliteter - dvs. forskellige farver til markering af retninger, trin og ledende linjer.
Belysningskrav i henhold til EN 12464‐1
Type arbejdsfelt / aktivitetsområde |
Lux-niveau (Em) |
Blænding (UGRL) |
Ensartethed (U0) |
Farvegengivelse (Ra) |
Em,z | Em,væg | Em,loft | Specifikke krav |
|
påkrævet | modificeret | U0 ≥ 0,10 | |||||||
Gange: om dagen | 100 | 200 | 22 | 0,40 | 40 | Belysningsstyrke ved gulvniveau | |||
Gange: rengøring | 100 | 200 | 22 | 0,40 | 80 | Belysningsstyrke ved gulvniveau | |||
Gange: om aftenen og om natten | 50 | - | 22 | 0,40 | 80 | Belysningsstyrke ved gulvniveau | |||
Gange der anvendes til flere formål (fx forundersøgelse af patienter) | 200 | 300 | 22 | 0,60 | 80 | Belysningsstyrke ved gulvniveau | |||
Ventesale | 200 | 300 | 22 | 0,40 | 80 |