Indretningen af storrumskontorer kan variere meget, afhængigt af den enkelte virksomheds behov og ønsker. Dog er grupper af skriveborde ofte en vigtig fællesnævner for disse kontorer, ligesom receptioner, siddegrupper, små mødeområder, arbejdsborde, kaffehjørner etc. også kan være en del af indretningen.
Til den almene belysning i et åbent kontorlandskab anbefales en løsning med direkte/indirekte belysning. Pendelarmaturer tilfører struktur til lokalet og giver et arbejdsmiljø uden blænding.
Det er meget vigtigt at tage højde for den visuelle kommunikation i forbindelse med belysning af åbne kontorlandskaber. Dette er afgørende for, hvor godt personer kan se hinandens ansigter og læse andres ansigtsudtryk for bedre at kunne forstå hinanden. Med mere lys på væggene og i loftet opnås en større visuel komfort, som bidrager til et bedre arbejdsmiljø.
Den enkelte arbejdsplads bør have en bevægelsessensor for at spare energi, når der ikke er mennesker på storrumskontoret. På en 40-timers arbejdsuge kan der spares op til 30‐40 %, da kontorer ofte efterlades med lyset tændt, når medarbejderne er til møder eller ude af huset.
Belysningskrav:
Type arbejdsfelt / aktivitetsområde |
Lux-niveau (Em) |
Blænding (UGRL) |
Ensartethed (U0) |
farvegengivelse (Ra) |
Em,z | Em,væg | Em,loft | Specifikke krav |
|
påkrævet | modificeret | U0 ≥ 0,10 | |||||||
Skrivning, tastning, læsning, databehandling | 500 | 1000 | 19 | 0,60 | 80 | 150 | 150 | 100 | Illuminances: min 50 lux Ceiling illuminance min 30 lux. Cylindrical illuminance: not applicable |