Farlige områder er eksplosive atmosfærer skabt af gasarter, dampe og letantændeligt støv eller
fibre. De er typisk til stede på installationer som olie-/gasplatforme, raffinaderier, kemiske faciliteter, lagre med brandfarlige væsker, ved brændstoftransport, på benzinstationer, ved
produktion af maling og papir osv.
På farlige områder er det vigtigt, at belysningsproduktet er designet til brug på området, og at drift og vedligeholdelse er i overensstemmelse med kravene. Inddækningen af
belysningsarmaturerne er ofte lavet af zinkeloxeret aluminium eller rustfrit stål med eksterne batterier til nødbelysning, for at forlænge levetiden.
Ex klassificering i farlige områder
ATEX direktivet 2014/34/EU for udstyr og beskyttelsessystemer skal bruges i potentielt eksplosive atmosfærer. ATEX og IEC Ex definerer atmosfæregrupper afhængigt af typen og tilstedeværelsen af gas og støv. Ejeren af faciliteten skal klassificere de områder, hvor farlige eksplosive atmosfærer kan opstå i zoner.
Farlige områder klassificeret i zonerne (0, 1, 2 for gas-damp-tåge og 20, 21, 22 for støv) skal beskyttes mod antændelige kilder. Eksplosionssikre anordninger i Ex-klassificerede områder, skal opfylde direktivets krav. Zone 0 og 20 kræver Kategori 1-markeret udstyr, Zone 1 og 21 kræver mindst Kategori 2-markeret udstyr, og Zone 2 og 22 kræver mindst Kategori 3-markeret udstyr. Zone 0 og 20 er de zoner med højest risiko for, at der er en eksplosiv atmosfære.
Afhængigt af gassens min. antændelsesenergi, klassificeres gassen i maks.
overfladetemperaturgrupper fra T1 = 450 °C til T6 = 85°C.
Glamox har stor erfaring fra de mest ekstreme Ex-forhold i Nordsøen. Vi producerer belysningsarmaturer, der er velegnet til Zone 1/21 og Zone 2/22 (Ex-n) og til maks. overfladetemperaturgrupper T4 (135 °C) til T5 (100 °C).