I kraft af vores ansvarlige indkøbs- og leveringsprocedurer vil Glamox være en rollemodel for ansvarligt lederskab ved at levere på både forretningsetik og -ledelse. Vores rejse mod opfyldelsen af vores bæredygtighedsmål skal være transparent og nem at følge. Vi vil hele vejen igennem kommunikere åbent om vores indsats, fremskridt og opnåede resultater i forhold til bæredygtighed.
For en lysere fremtid
Vores produkter lyser op for mennesker i hverdagen, og vores løsninger er med til at skabe en lysere fremtid både for mennesker og vores samfund generelt.
For at vi kan være en katalysator for bæredygtighed, indgår vi i aktiv dialog med vores interessenter og samarbejder med andre for at skabe resultater, der også rækker længere end vores daglige drift. For at styrke vores viden om lys og dets indvirkning på vores trivsel, medvirker vi også i forskningsprojekter sammen med vores akademiske samarbejdspartnere, herunder Bergen Universitet og Den Internationale Belysningskommission.
Vi kommunikerer vores forventninger i forhold til menneskerettigheder, anstændige arbejdsvilkår og etiske retningslinjer ud til vores leverandører og overvåger vores fremskridt via digitale værktøjer.
Lyse hoveder på en attraktiv arbejdsplads
At være en spændende og attraktiv arbejdsplads er en vigtig del af vores strategi. Vi har en meget stærk tro på, at engagerede medarbejdere skaber bedre resultater, og ved at være en god arbejdsplads for alle, kan vi bidrage til en lysere fremtid. Hver enkelt medarbejder har ret til at føle sig velkommen, tryg og respekteret på sin arbejdsplads.
Etiske retningslinjer har altid været en vigtig del af Glamox’ kultur. Vores værdier er forpligtelse, forbundethed, kompetence og ansvar og viser os vejen i vores daglige arbejde.